Skip til hoved indholdet

Medborgerskabsprøven

Hvis du søger om permanent opholdstilladelse i Danmark, kan medborgerskabsprøven være en af betingelserne du skal opfylde.

Medborgerskabsprøven skal vise din integrationsgrad ved at teste din fortrolighed med danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie. Medborgerskabsprøven afholdes to gange årligt i maj og november. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, som fastsætter prøvedatoerne.

Medborgerskabsprøven er en multiple choice-test og består af i alt 25 spørgsmål. Prøven bliver afholdt i Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge.

Læs mere om kravene for permanent ophold på nyidanmark.dk.

Hvornår?

Sommer 2025

Tirsdag den 27. maj 2025.

Tilmeldingsfristen er tirsdag den 22. april 2025. Skal du søge om at gå til prøve på særlige vilkår er der frist for dette den 29. april 2025.

Vinter 2025

Onsdag den 26. november 2025.

Tilmeldingsfristen er tirsdag den 22. oktober 2025. Skal du søge om at gå til prøve på særlige vilkår er der frist for dette den 29. oktober 2025.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at trykke på linket herunder og betaler for prøven. Det er også muligt at tilmelde sig og betale i receptionen på Center for Dansk og integration. Der tages kun imod mobilpay og ikke kontanter eller betalingskort.

Din tilmelding er bindene efter tilmeldingsfristen.

Prisen for prøven i 2025 er 905 kr.

Ordrebekræftelsen er din dokumentation for, at du har tilmeldt og betalt for prøven.

Betal her hvis du vil tilmeldes medborgerskabsprøven Læs mere om medborgerskabsprøven på integrationsviden.dk

Husk legitimation til prøven

Til Medborgerskabsprøven er det vigtigt at du medbringer den rigtige legitimation.

Du kan læse herunder hvad der er gyldig legitimation.

  • Pas, opholdskort, fremmedpas eller konventionspas udstedt af en offentlig myndighed i Danmark
  • Pas eller identitetskort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz
  • Pas eller anden gyldig rejselegitimation med billede udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de ovenfor nævnte.

Manglende billedlegitimation til prøven betyder, at du bliver afvist og ikke kan deltage. Fotokopi eller billede af legitimationen kan ikke bruges.

Særlige vilkår

Til prøvedeltagere med psykisk- eller fysiskfunktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder kan der tilbydes særlige prøvevilkår, når dette er nødvendigt for at ligestille dem med andre i prøvesituationen.

Særlige prøvevilkår gives for den enkelte prøve på grundlag af en skriftlig ansøgning fra prøvedeltageren til den prøveansvarlige hos Center for Dansk og Integration. Til ansøgningen skal der være vedlagt en udtalelse fra en læge, psykolog, synskonsulent eller anden sagkyndig, der kan dokumentere funktionsnedsættelsen.

Det er prøveafholder der træffer afgørelse om der kan tilbydes særlige vilkår, samt hvilke særlige vilkår der tilbydes.

Særlige vilkår kan f.eks. være oplæsning, prøven kopieret op til A3 størrelse eller lign.

Join our free Danish classes today! Start til gratis danskundervisning i dag

Center for Dansk og Integration

Ølbycenter 53 

4600 Køge

CVR: 29 18 93 74

Telefon: 56 67 66 60

Mail: cdi@koege.dk

Nyttige links