For virksomheder
Hvad kan CDI hjælpe din virksomhed med?
Hos CDI kan vi hjælpe jer med det meste, når det kommer til sproglige udfordringer. Måske mangler jeres medarbejder bedre sprogkundskaber, eller måske er der kulturelle eller praktiske udfordringer, som I savner hjælp til at løse? Vores undervisere kan blandt meget andet hjælpe med at understøtte det danske sprog ude på din virksomhed.
Kompetente, passioneret undervisere gør forskellen
Hos CDI har vi kompetente undervisere, som kan hjælpe med at løse lige præcis de sproglige udfordringer, der kan opstå på en arbejdsplads.
Vi har kompetence og værktøjer, som kan klæde jeres medarbejdere bedre på til at blive en værdifuld medarbejder. Et danskforløb vil sikre, at jeres medarbejder står stærkere sprogligt og lettere vil kunne varetage forskellige arbejdsopgaver.
En fleksibel løsning
Vi kan tilrettelægge undervisningen fleksibelt og ud fra jeres behov. Undervisningen kan foregå hos jer eller hos CDI, eller måske i en kombination. Sammen finder vi den løsning, som er bedst for jer.
Se film om fordelene ved at samarbejde med et sprogcenter
Styrk din arbejdsplads med en sprogmentor fra CDI
Vil du sikre, at alle dine medarbejdere trives – både fagligt og socialt – og samtidigt styrke kommunikationen og samarbejdet på tværs af sprog og kulturer? Så er CDI’s sprogmentor en god løsning for din virksomhed.
Vores sprogmentor er en erfaren underviser i dansk som andetsprog, der kommer ud på jeres arbejdsplads. I samarbejde med ledelsen/kontaktperson og gennem en grundig sproglig vurdering tilrettelægges et målrettet og effektivt undervisningsforløb.
Et skræddersyet forløb – tilpasset din medarbejder og jeres hverdag
I tæt samarbejde med medarbejderen og arbejdspladsen designer vi et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i det konkrete arbejdsliv og de sproglige udfordringer, medarbejderen møder i hverdagen.
Undervisningen kan indeholde:
• Fagspecifik kommunikation – både mundtligt og skriftligt
• Daglig smalltalk og kollegiale samtaler
• Udtale og forståelig tale
• Grammatik og sprogforståelse
• Dansk arbejdspladskultur og normer
Fleksibelt, effektivt og direkte på arbejdspladsen
Undervisningen foregår hos jer – og vi tilpasser både varighed og indhold efter jeres behov. Prisen aftales individuelt med CDI.
Dokumenteret effekt
Virksomheder, der har benyttet CDI’s sprogmentor, melder om markante forbedringer i både medarbejdernes sproglige kompetencer og deres sociale integration på arbejdspladsen. Når sproget ikke længere er en barriere, skaber det stærkere teams, højere trivsel og bedre resultater.
Kontakt CDI allerede i dag, og hør hvordan vores sprogmentor kan gøre en forskel for netop jeres virksomhed.
Priser og takster for Danskundervisning
Hvis I og jeres medarbejder ønsker at gå til danskundervisning på en af vores ordinære hold på sprogskolen, afhænger prisen af hvilket niveau/danskuddannelse jeres medarbejder indplaceres på.
Læs mere om danskuddannelserne her.
Inden start vil niveauet blive afdækket af vores vejleder.
Pris pr. måned for undervisning på ordinært hold
Danskuddannelse 1 - 4.500 kr.
Danskuddannelse 2 - 4.000 kr.
Danskuddannelse 3 - 3.500 kr.
Priserne er en fast månedspris, uanset ferie-, fri og helligdage og er inkl. modultests og prøver tilknyttet modulet, som medarbejderen er indplaceret på.
Der betales dog aldrig for juli måned og prisen for august er halveret pga. sommerferie.
Afhængig af medarbejderens opholdsgrundlag og baggrund i Danmark, kan undervisningen være betalt af bopælskommunen. Kontakt os endelig, så kan vi hjælpe med at få afdækket om dette er tilfældet.
Ønsker I at undervisningen skal foregå ude på jeres virksomhed, betales der for antallet af lektioner, der bliver undervist. Dette kan være en fordel, hvis I har flere medarbejdere, som skal undervises.
Prisen pr. lektion (á 45 minutter) er 1.096 kr.
Antallet af lektioner afhænger af jeres ønsker og vil altid blive aftalt i samarbejde med vores uddannelsesleder, Jane Nielsen.
Afhængig af medarbejdernes opholdsgrundlag og baggrund i Danmark, kan en del af undervisningen være betalt af bopælskommunen.
Det er altid den samme underviser der kommer ud til jer og prisen er inkl. kørsel, materialer til brug i undervisningen og evt. tests og prøver tilknyttet modulet, som medarbejderne er indplaceret på.
I er altid meget velkomne til at ringe og få en snak med Jane, som kan få afdækket om en del af undervisningen kan være betalt af kommunen. Her aftales også hvordan et eventuelt forløb kunne se ud.
Kontakt os
Har du spørgsmål til vores kurser, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Som arbejdsgiver kan du her finde information om, hvad du skal gøre, hvis en medarbejder ønsker at søge om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).
SVU-ordningen giver medarbejdere mulighed for at opkvalificere sig gennem bestemte uddannelser i arbejdstiden.
Her kan du læse mere om reglerne for SVU, herunder krav til uddannelse, medarbejdere, ansøgningsprocessen og lønrefusion. Din medarbejder kan søge SVU digitalt her.
Mere om SVU
Har din medarbejder fravær fra arbejdspladsen uden løn, vil SVU-støtten blive udbetalt til medarbejderen selv. Betaler du løn under din medarbejders fravær, vil støtten blive udbetalt til arbejdspladsen som skattefri refusion. Det er dog et krav, at lønnen mindst er på samme niveau som støtten
Hvis du som arbejdsgiver ønsker at sende en medarbejder på kursus med SVU, skal du være opmærksom på, at både uddannelsen og medarbejderen skal opfylde visse betingelser for, at der kan gives SVU til kurset.
Se, hvilke krav den enkelte medarbejder skal opfylde for at få SVU. Vær opmærksom på, at medarbejderens uddannelsesbaggrund kan have betydning for, om han eller hun kan få SVU.
Ansøgningen om SVU foregår digitalt, og det er medarbejderen, der skal søge om SVU, og dermed også medarbejderen, der har ansvaret for, at der bliver søgt rettidigt. Se tidsfrister her.
Det er ikke muligt som arbejdsgiver selv at søge SVU, da SVU-ordningen er rettet mod medarbejderen, som har en personlig støtteramme for, hvor meget SVU, han/hun i alt kan få gennem sit arbejdsliv.
Som arbejdsgiver skal du skrive under på, at:
- oplysningerne om ansættelsesforholdet, som medarbejderen angiver i ansøgningens felt 12, er korrekte
- der er aftalt fravær fra arbejdspladsen, som en del af en orlovsaftale
- fraværet gælder for den uddannelse og den uddannelsesperiode, der er angivet på side 3 og 4 i ansøgningen
- timetallene i ansøgningens felt 16 for ansættelse og aftalt fravær er korrekte
Når medarbejderen har udfyldt sin del af ansøgningen, videresendes den først til uddannelsesstedet, dernæst til dig som arbejdsgiver og til sidst til en SVU-administrator. Som arbejdsgiver har du op til 10 dage til at udfylde din del af ansøgningen. Du skal være opmærksom på, at medarbejderen tidligst kan få tildelt SVU fra udgangen af den kalenderuge, hvor ansøgningen er modtaget hos en SVU-administrator.
Skal du søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)? Følg vores guide ved at klikke her, trin for trin guider den dig gennem hele SVU-blanketten og sikrer, at du har alt det nødvendige klar, inden du går i gang.
Særligt vigtigt er trin 5 og 6, som vi gengiver her:
Trin 5: Oplysninger om dit uddannelsessted
- Vælg Region Sjælland.
- Under Vælg uddannelsessted, vælg Andet.
- Indtast CDI’s CVR-nummer: 29189374.
- Indtast skolens navn: Center for Dansk og Integration.
- Indtast CDI’s mail: cdi@koege.dk.
Trin 6: Valg af SVU-administrator
Da du søger SVU til en uddannelse på folkeskole- eller gymnasialt niveau, skal du vælge en SVU-administrator ved et VUC.
- Vælg VUC Roskilde Greve Køge.
- Klik på Næste.
Følg guiden, og kom sikkert igennem din SVU-ansøgning! 🚀
Hvem har ret til Danskuddannelse?
Kan du sige ja til spørgsmålene nedenfor - så har du med stor sandsynlighed ret til Danskuddannelse betalt af kommunen.
- Er du ankommet til Danmark for mindre end 5 år siden?
- Har du dansk CPR-nummer?
- Har du adresse i Danmark?
Hvad har du ret til?
- Du har ret til at gennemføre én Danskuddannelse (enten DU1, DU2 eller DU3)
- Du skal gennemføre uddannelsen inden for en periode på 5 år. Perioden starter automatisk, når du modtager brev fra din kommune med tilbud om Danskuddannelse.
- På hver af de tre danskuddannelser er der delmål der skal beståes i løbet af uddannelsen (modultests). Både DU1, DU 2 og DU 3 afsluttes alle med en prøve.